Fru Lorentsen Fru Lorentsens hjemmeside

Mit dukkehus

Jeg fik mit i julegave af mine svigerforældre julen 2006. Det er mit første dukkehus, altså som voksen. Jeg havde ikke ønsket mig det, men nu vil jeg slet ikke undvære det. De, mine svigerforældre vandt et gavekort på en messe, det var til en dukkehusforretning, og svigermor købte et dukkehus. Det var heller ikke en interesse hun havde i forvejen eller havde tænkt sig at få. Men det fik hun, og jeg gik straks i gang med at lave nogle små ting til hende. Hun bestemte sig dog ret hurtigt for at hun ville have et større hus, og at jeg skulle have det lille i julegave. Mine svigerforældre havde allieret sig med min mand, og af ham fik jeg en masse møbelsæt fra Fakta, så jeg havde noget at starte på.

Stilen i huset har jeg bestemt skal være nutidig, så mange af startermøblerne er hen ad vejen blevet skiftet ud med moderne møbler. Og jeg er altid på jagt efter moderne ting til huset. Jeg laver selv en hel del af de små ting. Men jeg har også lavet en sofa selv. Den kan du se her. Det gik da meget godt og nu har jeg fået mod på at lave andre møbler selv. Jeg skal jo også have et moderne sofabord.

 

 Velkommen i mit dukkehus

 Huset har nr. 24 fordi jeg fik det i julegave.
Klik på billedet og kom indenfor.