Fru Lorentsen Fru Lorentsens hjemmeside

Cykel

De sorte cykler man kan købe er temmelig kedelige, og det er da også urealistisk, at en cykel er samme farve over det hele.

Umalet

Så jeg har malet min sorte cykel, sat lygter, ringeklokke og cykelpumpe på.

Inden du begynder at male, skal du tage dæk, håndtag og pedaler af. De er lavet af gummirør og er nemme at tage af.

Jeg har brugt terpentinbasseret maling i metallic farver.

Først malede jeg næsten hele cyklen sølvfarvet, selvfølgelig ikke de dele der skulle forblive sorte, men ellers resten af cyklen. Man kan ikke så godt se den grønne farve, hvis den bliver malet direkte på den sorte.

Når det sølvfarvede er tørret godt igennem, kan du male den farve du gerne vil have på. Jeg lod skærme, hjul, styr, støttefod m.m. være sølvfarvet.

Lygterne er lavet af karton og med en hultang. Først en stor cirkel i sort og så en mindre ovenpå i noget metalkarton, henholdsvis sølv og rød, til for og baglygte. For at give forlygten lidt fylde, har jeg sat den på 2 sammenlimet cirkler i mosgummi i samme størrelse som den sorte karton.

Ringeklokken er en sort perle, som bare er limet på.

Cykelpumpen er en tandstik, der er malet sort. Hådtaget på pumpen er lidt sort papir jeg har viklet rundt om tandstikken, og ventildimsen er en lille guldfarvet perle der er limet på.

  Færdig